Lys og Linsefejl

Lys og Linsefejl


Newton
Isaac Newton (1642-1727)
experimenterer med solens lys.

Synligt Lys dannes ved kvantespring mellem atomers elektronbaner.

Til forståelse af lysets brydning i fotografisk optik, defineres synligt lys som
en elektromagnetisk bølgebevægelse der udbreder sig i lige linier
med en hastighed på ca. 300.000 km i sekundet gennem det tomme rum.

Bølgelængdeområde 400 - 700 nm

lysspektrum

1 nm = 1 mµ = 10 Å (Ångström)

Når lys passerer fra et stof af en given optisk tæthed ind i et stof af en anden optisk tæthed,
f.eks. fra luft til glas, ændres lysets hastighed.
Hastighedsændringen vil under en given indfaldsvinkel forårsage en retningsændring,
- Lyset afbøjes.
Det er denne afbøjning der er grundlaget for billeddannelse gennem fotografisk optik.

Afbøjningen er imidlertid frekvens-/bølgelængde-afhængig

prisme

Den kortbølgede ende af spektret afbøjes mest

Et andet hovedproblem er den tiltagende for kraftige afbøjning mod randzonerne af sfæriske linseflader (linser slebet som del af kugleflade).

sfærisk aberration

Problemet kan kompenseres i Asfæriske linser; men da beregning og fremstilling af asfæriske linser er kompliceret og meget kostbart, benyttes sfæriske linser i de fleste objektivkonstruktioner.

Disse afbøjningsfejl, Chromatisk Aberration og Sfærisk Aberration, er blot nogle af mange linsefejl/aberrationer/distorsioner, som skaber store problemer ved konstruktion af kvalitetsobjektiver.

Især ved TV-Zoom-objektiver med stor lysstyrke, stor billedvinkel og stort brændviddeområde er der indbyrdes naturlovs-modstridende forhold, der gør at INTET objektiv er fejlfrit.

Nogle typisk forekommende linsefejl:

Sfærisk Aberration
Longitudinal Chromatisk Aberration
Transversal Chromatisk Aberration
Coma
Billedfeltkrumning
Diffraktion
Astigmatisme
Geometrisk fortegning - Distorsion
Overstråling og Reflekser

Index Tekniske Sider

*** © Peter Haagen 1998 ***